Nyhed

Tivoli Friheden klar med fire nye navne til Fed Fredag

Programmet byder på alt fra klubfest til nostalgisk fællessang.

Når Tivoli Friheden åbner for deres sommerprogram bliver det med Ude af kontrol, Mads Langer, Zar Paulo og Queen Machine på plakaten. 

Læs også: Tivoli Friheden afslører yderligere fire navne til næste års program

Der er lagt op til fest og klubenergi, når Ude af Kontrol går på scenen til Fed Fredag den 10. april. I oktober spillede de en 10-års jubilæumskoncert i Royal Arena, som markerede deres største headliner-optræden til dato. 


Det er en lidt anden energi, Mads Langer kommer med, når han spiller til Fed Fredag den 31. juli. Sangeren fejrer i år sit 20-års jubilæum med akustiske genudgivelser af nogle af sine største sange som samles på pladen Twenty, der udkommer i 2026. 

Den 14. august bliver Fed Fredag-scenen prydet med ingen ringere end det aarhusianske band Zar Paulo, der i år har startet et nyt musikalsk kapitel. Både singlen “Telefonperson” og fanfavoritten “We Are One” blev i år udnævnt til P3’s Uundgåelige. 

Hyldestbandet Queen Machine lover fuld energi, når de spiller til Fed Fredag den 28. august. Med respekt for originalerne har bandet i mere end et årti fortolket og optrådt med Queens legendariske musik. Publikum kan glæde sig til et festfyrværkeri på Tivoli Frihedens scene. 


På plakaten finder du allerede musikerne Joey Moe, Annika, Gnags, Ulige Numre, Medina, Suspekt, Kesi, Anastacia og Benjamin Hav & Familien. Læs mere om Tivoli Frihedens musikprogram her.

ANNONCE