Nyhed

Bliver Charli XCX' kommende album anti-brat?

Det Grammy-vindende popikon er i studiet med sine producere, der fortæller, at hendes kommende album formentlig bliver det modsatte af Brat

Mediet NME har dykket ned i en samtale fra dette års Grammy, hvor Charli XCX' producere - A.G. Cook, Finn Keane og George Daniel - forklarer, at popstjernen har givet udtryk for, at hun har lyst til at lave noget, der er en fuldstændig kontrast til hendes seneste udgivelse af det prisvindende Brat-album.

Læs også: Charli XCX deler 'brat'-manifest

I samtalen, som NME refererer til, fortæller Keane, at når han taler med Charli er der "et ønske i hende om at gøre det helt modsatte igen, hvilket passer rigtig godt med hendes filosofi. Nogle af de samtaler, vi har haft, og den musik, vi har eksperimenteret med de sidste par måneder, har været fuldstændig modsat," fortæller produceren og fortsætter:


"Jeg elsker den ånd. Det er den rebelske impuls til at genopbygge noget helt anderledes, for at vise, at man faktisk kunne gøre denne anden ting, denne helt anden side af sin kunstneriske vision."

Keine forklarer, at diskussionerne omkring det musikalske arbejde havde en slags anti-brat energi i perioden efter udgivelsen remix-albummet - med det mundrette navn Brat But It's Completely Different But Also Still Brat (2024).

Læs også: KOMMENTAR: Har vi lært noget af 'Brat summer'?


PC Music-stjernen Charli XCX var en af de helt store vindere til dette års Grammy Awards, hvor hun sikrede sig tre sejre, herunder Best Dance/Electronic Music Album for albummet Brat samt Best Dance Pop Recording for nummeret "Von Dutch". Også til det kommende Brit Awards dominerer hun listerne over de nominerede.

Charlis succes til de to awardshow er på baggrund af albummet Brat fra 2024. Værket fik også stor ros fra GAFFA - blandt andet i form af fem stjerner og beskrivelsen:

"Den postmoderne popregent og hendes fandenivoldske ironi-image står mere end bare distancen på hendes sjette album," lyder det af anmeldelsen.


Genbesøg den kritikerrostes legendariske hits her:

LÆS OGSÅ: GAFFA-PRISEN 2025: Afstemningen er i gang – gør din indflydelse gældende


ANNONCE