Nyhed

Charli XCX hitter med gammelt guld

Fest-æraen fortsætter med sangen "Party 4 U", der har fået medvind på TikTok og stormer ind på amerikanske hitlister.

I 2020 udgav Charli XCX albummet How I'm Feeling Now, hvor man blandt andet kan finde singlen "Party 4 U". Nu rapporterer NME, at sangen har gjort comeback og er strøget ind på Spotifys amerikanske hitliste, Viral Top 100.

Læs også: Charli XCX lufter ideen om et Lou Reed-inspireret album sammen med Clairo

Ifølge NME har fans genopdaget ældre Charli XCX-numre i kølvandet på Brat-fænomenet, der skyllede ind over popverdenen sidste sommer efter udgivelsen af albummet Brat. Især "Party 4 U" har oplevet en renæssance, hvilket NME mener kan tilskrives sangens popularitet på TikTok.


Charli XCX har selv reageret på sangens nye opmærksomhed på X, hvor hun skriver: "Det er ret vildt, at denne sang pludselig får kærlighed på denne måde. Jeg ved, at denne sang betyder så meget for så mange 'angels'. Hun er en cutie <3" 

På TikTok har popstjernen også delt en video, hvor hun lip syncer til sangen som en gengivelse af sine fans mange opslag.

Artiklen fortsætter efter opslagene.


@charlixcx

exactly!


♬ party 4 u - ㅤ

Læs også: Bliver Charli XCX' kommende album anti-brat?

Med "Party 4 U" fortsætter den festlige æra, men tidligere på måneden afslørede Charli XCX’ producere – A.G. Cook, Finn Keane og George Daniel – i en samtale fra dette års Grammy, at popstjernen overvejer en markant kontrast til sin seneste albumudgivelse, skriver NME.


Hvad hendes næste træk bliver, må tiden vise, men indtil da kan du følge TikTok-trenden og genbesøge 2020-hittet.

LÆS OGSÅ: GAFFA-Prisen-afstemningen er i fuld gang – du kan stadig nå det!


ANNONCE