Musikvideoen understreger sangens tematik om tidens uundgåelig gang
Den dansk-islandske musiker Róshildur er klar med sin nye single Tími, ekki líða, der udkom onsdag den 12. februar sammen med en tilhørende musikvideo.
Læs også: Tre hurtige til ugens nye navn: "Tænk hvad et lille post på TikTok kan gøre, hva!"
Sangen udspringer af en personlig oplevelse, hvor Róshildur, fanget i et langdistanceforhold, frygtede, at søvnen ville bringe det uundgåelige farvel tættere på. Den følelse blev til sangens gennemgående linje: "Ég neita að sofna, svo tíminn líði ekki án mín,” der kan oversættes til: "Jeg nægter at falde i søvn, så tiden ikke går uden mig."
Den tilhørende musikvideo understreger visuelt sangens tematik om tidens uundgåelig gang. Gennem dans og stemningsættende sekvenser udforsker den, hvordan et enkelt øjeblik kan strækkes i det uendelige, og hvor pludseligt det kan være forbi.
Sangen er skrevet, arrangeret og produceret af Róshildur selv. På musikvideon medvirker danserne Karitas Lotta Tulinius, Sóley Ólafsdóttir, Anna Guðrún Tómasdóttir og Inga María Olsen, mens koreografien er skabt af Bjartey Elín Hauksdóttir. Videoen er instrueret af instrueret af Róshildur i samarbejde med filmfotograf Simon Bendroth.
Róshildur skaber musik, der bedst kan beskrives som eksperimenterende og alternativ, hvor drømmepop blandes med elektroniske elementer samt kormusik. I 2023 udgav hun sin første ep (v2,2), og i 2024 modtog hun prisen The One to Watch ved Reykjavík Grapevine Music Awards. Róshildur planlægger at udgive sit debutalbum senere i 2025, men en præcis dato er endnu ikke annonceret.
Se musikvideoen og lyt til singlen nedenfor.
LÆS OGSÅ: Månedens navn ifølge GAFFA Skandinavien (NO/SE/DK): Februar 2025