Nyhed

Distortion Ø annoncerer 27 nye artister

De nye navne slutter sig til allerede 12 offentliggjorte navne, herunder verdensstjernen Peggy Gou

I dag offentliggør Distortion 27 nye navne til Distortion Ø herunder Alignment, Aisha og Isolée. Festivalen fylder de københavnske gader med elektronisk klubmusik, hvor Distortion Ø danner rammen for en finalefest, der finder sted i skovområdet på Refshaleøen.

Læs også: Alle taler om hende, men hvordan blev hun hiphoppens nye store stjerne?

Om det tyske hovednavn Alignment forklarer pressemeddelelsen, at han "spiller
industriel techno blandet med hårde elementer fra psytrance. Kan du lide TRYM, forudser vi, at hans Ø-set lyser dig op lige mellem øjnene." Han spiller på Rave-scenen på festivalens finaledag lørdag den 7. juni.


Aisha spiller samme dag, og pressemeddelelsen oplyser, at hun "holder publikum fæstnet med sine dynamiske mash ups, inspirationer fra 90’er trance og fodstampende takter i gulvet." 

På Distortions Oasis Stage, der er scenen for disko og house, spiller blandt andre Isolée et sæt af minimalistisk house og techno samt Axel Boman, hvis sange beskrives som rå, legesyge og soulfulde lyd" af pressemeddelelsen.

Af danske navne præsenterer festivalen Christian Sanchez og Andrés Solar, der får selskab af 11 øvrige lokale artister. Pressemeddelelsen oplyser, at disse bookinger "vidner om en stærk og divers københavnsk elektronisk scene, som trives."


Læs også: Fem navne, alle musikelskere bør møde i februar

For få måneder siden offentliggjorte musikfestivalen de første navne, hvoriblandt man kunne finde den sydkoreanske stjerne Peggy Gou. Da hun optrådte på Syd for Solen for to år siden påpegede GAFFA, at en optræden i nattetimerne ville klæde dj'ens optræden, hvorfor koncerten dengang kun kunne snige sig op på tre stjerner.

Dagens pressemeddelelse pointerer, at du kan varme op til Gou med danske Pai-lin og Mari To The Future, samt norske Carlo & Selma, der har et lydunivers af groovy og bouncende trance og disco.


Festivalen afholdes den 6. og 7. juni 2025 i skovområdet på Refshaleøen. Pressemeddelelsen oplyser desuden, at der annonceres flere artister til Distortion Ø i næste måned.

LÆS OGSÅ: GAFFA-PRISEN 2025: Afstemningen er i gang – gør din indflydelse gældende


ANNONCE