Nyhed

Drew Sycamores nye single omfavner det knuste hjerte

Sangen er til "når der ikke er plads til andet i hjertet end den ulykkelige forelskelse," forklarer den danske sanger og sangskriver

Drew Sycamore er aktuel med sangen "Get Outta My Heart", der meget passende bliver udgivet på valentinsdag. Musikerens seneste udgivelser er singlerne "Lovely Heat" og "Another Lovesong", der ligesom hendes nye kærlighedssang er smagsprøver på Sycamores kommende album, der er sat til udgivelse til forår. 

Læs også: Drew Sycamore udgiver sang til både hjertet og dansegulvet

På sin Instagram forklarer Sycamore, at "Get Outta My Heart er "en lille hymne til smerten ved ugengældt kærlighed, og hvor meget den kan fylde et hjerte," skriver hun og fortsætter: "En følelse, jeg har været meget fortrolig med i mit liv, og med denne sang, der fanger for mig resterne af dengang. Jeg er en all-in-kinda-girl, og jeg faldt altid fuldstændig hver gang. Et farligt spil, men ligesom Sia har jeg et elastisk hjerte, og det gjorde mig modig at kende og føle det."


Musikerens nye single har en minimalistisk instrumentation, hvor Sycamores vokal og en akustisk guitar får lov at skinne igennem. I pressemeddelelsen forklarer hun, hvordan sangen blev til:

Sangen "har jeg skrevet sammen med Lasse Boman en eftermiddag uden forventninger til noget, der endte med at blive den sang jeg holder mest af på kommende næste album. Med lyrikken i centrum og en sårbarhed jeg længe ikke har haft fremme, fandt sangen form på ret kort tid. Den handler om hvad hjertet er fyldt af, også når kærligheden ikke er gengældt, og hvordan den følelse kan være et fængsel for indehaveren. Når der ikke er plads til andet i hjertet end den ulykkelige forelskelse"

Pressemeddelelsen røber, at kalenderen er ryddet i tiden efter udgivelsen, eftersom sangeren kan afsløre, at hun er gravid. En ægte kærlighedsnyhed her på valentinsdag. Herfra skal det lyde et stort tillykke.


Hør Drew Sycamores nye single her: 

LÆS OGSÅ: Gunges nye single er en invitation til at break-up-skråle i fællesskab


ANNONCE