Koncerten, der danner ramme om livealbummet, fik fem stjerner af en begejstret GAFFA-anmelder.
Multikunstneren Emma Sehested Høeg har netop annonceret, at hun udgiver et nyt livealbum betitlet 60 Minutes of Emma Sehested Høeg. Albummet består i en liveplade fra Sehested Høegs koncerter med Copenhagen Phil, der fandt sted i foråret 2024, og udkommer allerede nu på fredag den 28. februar.
Læs også: Emma Sehested Høeg tilføjer ekstrakoncert til forårsturné
Musikeren annoncerede nyheden i et opslag på Instagram, hvor hun indledende skriver:
"🌹Med stor glæde og stolthed kan jeg fortælle at der udkommer en ‘60 Minutes of Emma Sehested Høeg’ live plade fra koncerterne i foråret 2024 med @copenhagenphil 🌹
Til dags dato stadig nok én af de vildeste oplevelser jeg har haft 🌹 Den udkommer på fredag og SELVFØLGELIG kommer den også på vinyl (så hot og så flot)
Hvis man slet ikke kan vente, med at få fingrene i en vinyl, så er kan den faktisk allerede bestilles NU!"
Se opslaget her. Artiklen fortsætter under opslaget.
Som det fremgår af opslaget udkommer albummet også på vinyl og kan forudbestilles allerede nu. Dertil er albumcoveret designet af kunstneren Petruska Miehe-Renard.
Koncertenrækken med Emma Sehested Høeg og Copenhagen Phil fandt sted i Konservatoriets Koncertsal i Københavni marts sidste år. GAFFA var til stede under en af koncerterne, hvor anmelderen kvitterede med fem stjerner og blandt andet skrev:
"Indtil hun vækker os alle sammen ved at vende tilbage på scenen i et stramt glittersæt, der viser hendes højgravide mave pakket ind i rhinsten. Med store sorte solbriller danser hun rundt og jazz-scatter sammen med musikerne. Hun taler om det menneske, hun kan mærke sparke inden i. ”Hun er spicy og kan sige fra. Jeg vil føle alt med hende, og derfor har jeg skrevet en sang til mennesket inden i.” Det er smukt og lækkert, fortryllende og uvirkeligt på samme tid, og vi får lov at glemme tiden. For var det en drøm, eller var det multikunstneren Emma Sehested Høeg, der overraskede, bevægede og forandrede os?"
Læs også: Dansk multikunstner skal optræde på NorthSide til sommer
Emma Sehested Høeg kan snart opleves live på sin forårsturné, der starter i DR Koncerthuset den 7. marts. Hun kan dertil opleves live til sommer, når hun spiller på NorthSide Festival i Aarhus.
LÆS OGSÅ: 25 større koncerter, vi glæder os til i 2025