Nyhed

Er du alene på valentinsdag? Gobs' nye single er lavet til dig!

"Jeg ved, hvordan det føles at stå alene, når man troede, man havde nogen," skriver musikeren

Den danske musiker Gobs har udgivet sin nye single "Når verden vælter" i dag den 14. februar. Det er ikke tilfældigt, at sangen udkommer på valentinsdag. På sin Instagram skriver musikeren, at sangen er til alle dem, der skal fejre dagen alene. 

Læs også: Her er årets 10 mest streamede album i Danmark

"Den her sang er til dig, der har givet alt for en, som aldrig gav det samme tilbage. Jeg ved, hvordan det føles at stå alene, når man troede, man havde nogen. Den lander på Valentine’s day – til alle jer, der ikke har nogen at dele dagen med…," skriver Gobs. 


Gobs teaser også til sit nye album og skriver: "Mange af jer spørger ind til albummet, så lad os aftale det her… 700 kommentarer på opslaget her, så smider jeg albummet lige om lidt!! Kærlighed❤️." 

Du kan se opslaget herunder. Artiklen fortsætter under opslaget.  

Gobs har haft stor succes det sidste år. Hans album Mellem himmel & jord (2024) var blandt andet på Spotifys liste over de mest streamede album i 2024. GAFFAs anmelder kvitterede med fire stjerner og ordene: "Gobs balancerer mellem det himmelske og lidt til klippegulvet. Albummet holder højt populærmusikalsk niveau, uden at det er 12 ud af 12 rigtige." 

Du kan lytte til "Når verden vælter" her. 


LÆS OGSÅ: GOBS: En karriere, der startede som en hobby, men endte som en drøm

ANNONCE