Nyhed

Hayley Williams fjerner surprisealbum fra sin hjemmeside

Det sker blot to dage efter, det blev gjort tilgængeligt for fans.

Hayley Williams har fjernet sit surprisealbum Ego fra sin hjemmeside blot to dage efter, det blev gjort tilgængeligt for fans, skriver NME.

Læs også: Hayley Williams overrasker med nyt album

Albummet udkom den 28. juli og indeholdt 17 numre, herunder singlen "Mirtazapine", der forinden havde fået premiere på en radiostation i Nashville. Ego blev ikke udgivet på streamingtjenester, men kunne udelukkende tilgås via en 16-cifret kode, som fans fik ved køb fra hendes hårfirma Good Dye Young.


Nu mødes besøgende på Williams’ hjemmeside i stedet af beskeden: “Hej med dig. Tak fordi du lyttede med.” Det er endnu uklart, om fjernelsen af albummet er et forvarsel om en bredere digital udgivelse, eller om det var tænkt som en eksklusiv og midlertidig oplevelse.


 

 

ANNONCE