Nyhed

Kendrick Lamar bringer gammel modetrend tilbage

Efter rapperens Super Bowl halftime show har trenden spredt sig - både på internettet og i modebranchen.

Kendrick Lamars Super Bowl halftime show bliver ved med at imponere. Efter rapperens optræden har han gjort flared jeans populære igen. Det fortæller modeformidler og konsulent Mads Emil Grove Møller i et interview med Go' morgen Danmark den 19. februar. 

Læs også: Kendrick Lamars Super Bowl-optræden skriver historie

Møller fortæller, at det er et bevidst valg fra rapperens side for at skille sig ud. 


"Det havde været nemt bare at hoppe i en baggy buks (...) Han skiller sig meget ud med de her flared jeans, han havde på fra Celine, et high fashion-brand kendt fra Frankrig. Det er en type buks, man nok ikke normalt ville forbinde med ham."

Lamar er ikke den første hiphop artist, der bærer flared jeans. Pharrell Williams har blandt andre også haft dem på til modeshows. Møller fortæller dog, at vi forbinder det mere med Williams, da han arbejder direkte i modebranchen. 

Lamars modevalg har hurtigt spredt sig. Få dage efter hans optræden blev Celine-bukserne udsolgt, og effekten har spredt sig til modebranchen, fortæller Møller. 


"Først og fremmest viser det kraften af Super Bowl-shows (...) De brands, der ikke har et par flared jeans i deres kollektion, vil producere dem rigtig hurtigt. Det som vi kalder high-street, som er de lidt mere kommercielle brands, som H&M og Zara, kan producere hurtigt, så de kommer nok til at ligge der inden for de næste par uger." 

Læs også: Se Kendrick Lamar optræde til Super Bowl

Jeans har været en del af modeindustrien længe. I 90'ernes hiphop-kultur var det især populært med de såkaldte baggy jeans, som også fylder en del i nutidens modebillede. Møller fortæller, at der ikke kun er én type jeans, som dominerer modebilledet i dag. I stedet for er der plads til flere forskellige typer jeans. 


Sidst vi så flared jeans trenden var i 00'erne, og nu tyder det på, at den er ved at få en genopblomstring. Også på sociale medier vælter det ind med reaktioner på de omtalte bukser, herunder i form af memes.

Se et udsnit her: 


LÆS OGSÅ: Drake svarer igen efter Super Bowl

ANNONCE