Nyhed

Kingfishr indtager københavnsk spillested

Det irske band vil invitere publikum med på en musikalsk rejse "gennem deres unikke blanding af folk, rock og elektronisk" musik.

Det irske band Kingfishr er klar til at indtage Pumpehuset i København den 3. juni 2025. 

Læs også: Danske musikstjerner drager ud i det danske land med morgensangskorpset

Bag Kingfishr står Edmond Keogh (leadvokal, guitar), Eoghan "McGoo" McGrath (vokal, banjo) og Eoin Fitzgibbon (vokal, guitar). Bandet blev dannet i 2017, mens de studerede ingeniørvidenskab på Limerick Universitet i Irland, og bandets navn er inspireret af isfuglen, som er en hjemmehørende fugl i Irland. 


Ifølge en pressemeddelelse skaber bandet en "dynamisk og farverig lyd" og deres musik "rummer elementer af spoken word og verdensmusik." Bandet har førhen spillet på festivaler som Live At Leeds og Latitude i England. 

Til koncerten i Pumpehuset vil Kingfishr, ifølge pressemeddelelsen, tage publikum med på en musikalsk rejse "gennem deres unikke blanding af folk, rock og elektronisk, samtidig med at de eksperimenterer med dybe, introspektive tekster og stemningsfulde lyde." Koncerten bliver en "intim oplevelse, der rækker ud til både nye lyttere og deres loyale fans!" 

Billetsalget starter fredag den 21. februar 2025 kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk


Du kan lytte til Kingfishr her. 

LÆS OGSÅ: GAFFA-PRISEN 2025: Her er de nominerede – nu starter anden runde af afstemningen


ANNONCE