Nyhed

Lysaar debuterer med singlen "Vinterminder"

"'Vinterminder' handler om den første vinter uden den særlige person," lyder det fra musikeren bag Lysaar, Anders Krogh.

Den københavnske musiker Lysaar har netop indtrådt på den elektroniske popscene med udgivelsen af sin debutsingle "Vinterminder". Sangen kombinerer elektroniske elementer med personlige fortællinger, der udforsker tematikker som nostalgi og hjertesorg.

Læs også: Her er soundtracket til din weekend

Singlen er produceret af Lucas Lerhøj, der tidligere har arbejdet med blandt andet Zima, og er mixet af Emil Emborg, der blandt andet er kendt for samarbejder med kunstnere som Ussel og Kingtommi. Ifølge Lysaar skildrer "Vinterminder" følelsen af at genopleve øjeblikke fra en tidligere relation, hvor kulden bliver et symbol på en følelsesmæssig afstand.


"'Vinterminder' handler om den første vinter uden den særlige person," fortæller Lysaar. "Det er følelsen af at genopleve øjeblikke, man har delt med nogen, men hvor de glider længere væk for hver gang. Kulden bliver et billede på afstand – både fysisk og følelsesmæssig. Det er en skildring af skrøbelighed og overgangen mellem drøm og virkelighed." Sådan beskriver musikeren bag Lysaar, Anders Krogh, selv sangen.

Lysaar har tidligere optrådt på steder som Rust i København og som opvarmning for bands som Ungskab og Kryd. Ifølge Lysaar har liveerfaringerne været med til at forme musikkens udtryk, der balancerer mellem introspektion og energiske produktioner.

Hør singlen her.


LÆS OGSÅ: Tre hurtige til ugens nye navn: "Det skal være legende, grænsesøgende og noget, man husker"

ANNONCE