Nyhed

Ny musik på vej fra Madonna

Popikonet afslører, at der er tale om en opfølger til hendes legendariske album Confessions on a Dance Floor fra 2005

Madonna har ny musik på vej, nærmere bestemt en albumopfølger til hendes 20 år gamle album Confessions on a Dance Floor fra 2005. Det skriver NME.

Læs også: Madonna hylder Sabrina Carpenters Vouge-forside

Popikonet delte nyheden på sin Instagram i et videoklip med en samling af billeder af hende i studiet sammen med musiker, producer og sangskriver Stuart Price. Klippet har "Future Lovers" fra Confessions on a Dance Floor som underlægningsmusik, og i tekstbeskrivelsen kalder Madonna det nye musikalske projekt for "Confessions Parts 2" med reference til det 20 år gamle album: 

""Mit gave til jer alle er at lade jer vide, at jeg lægger mit hjerte og sjæl i min nye musik, og jeg kan ikke vente med at dele det med jer!! Confessions Part 2."


Se opslaget her. Artiklen fortsætter under opslaget. 

Ifølge NME kommer opdateringen efter, at Madonna i december 2024 afslørede, at hun havde været i studiet med Stuart Price og allerede her teasede for ny musik i 2025.

Madonna har samarbejdet med den populære producer i over to årtier, og han er mest kendt for sine bidrag til hendes hit-album Confessions on a Dance Floor fra 2005. Siden da har han arbejdet med hende på tre af hendes turnéer og genforenedes med hende sidste år som en del af hendes anerkendte Celebration-shows.

Læs også: Top 10 mest indtjenende musikverdensturnéer i 2024

Såfremt det nye album lander, bliver det Madonnas første studiealbum siden Madame X fra 2019. 


ANNONCE