Nyhed

Oplev intimkoncert med Sanne Salomonsen

Til koncerten vil publikum få mulighed for at komme helt tæt på den danske musiker

Med sit store bagkatalog, der er fyldt med store hits og klassikere, giver Sanne Salomonsen en intim semi-unplugged koncert den 12. maj 2025 i Bremen Teater i København.

Læs også: SANNE SALOMONSEN: Sneakers var for pænt og indstuderet

Til koncerten, ved navn Music & Stories, vil Salomonsen ifølge pressemeddelelsen dele "ærligt og kærligt ud af sig selv og historier fra en flot musikalsk karriere. Der er garanti for en skøn, stemningsfuld aften, hvor man som publikum kommer helt tæt på en af Danmarks allerstørste stemmer." 


På scenen får Salomonsen selskab af Annika Askman (keyboard og vokal), Victor Ray Salomonsen Ronander (guitar) og Jon Grundtvig (trommer og bas). 

Læs også: Kærligheden kalder aldrig forgæves med generøs sangskats-kreatør 

Da Salomonsen sidste sommer gav koncert på Heartland Festival i konstellationen Anne, Sanne og Lis modtog trioen fire stjerner af GAFFAs anmelder, som roste Salomonsens stemme for stadig at lyde velklingende trods de mange år på landevejene: "Sannes stemme har fundet et modent, dybt leje, der klæder hende," skrev anmelderen.  


Det officielle billetsalg starter fredag den 7. februar kl. 10.00. Billetter kan købes via livenation.dk og ticketmaster.dk.

LÆS OGSÅ: TILLYKKE: 60 grunde til at elske Thomas Helmig

ANNONCE