Nyhed

Pitbull kommer til Danmark

Mr. Worldwide lover eksplosiv koncertoplevelse i København.

Pitbull er en af 10'ernes største hitmagere, og til sommer bringer han sin festlige, energifyldte Party After Dark Tour til Europa, hvor danske fans kan se frem til en koncert i Royal Arena den 27. juni.

Læs også: Hvorfor er Keshas navn fjernet fra "Timber"?

Efter en udsolgt miniturné i fem europæiske byer og en række eftertragtede arenakoncerter sidste år har Pitbull annonceret en omfattende Europaturné. Med sig har han den Grammy-vindende reggae-stjerne Shaggy, der gæster den københavnske koncert som special guest.


Turnéen starter den 5. juni i Dublin og rammer storbyer som London, Paris, Amsterdam og Berlin, inden den slutter i Stockholm den 29. juni. Ifølge en pressemeddelelse kan publikum glæde sig til en koncert med "imponerende visuelle effekter, eksplosive pyrotekniske shows og Pitbulls karakteristiske performance," akkompagneret af hans band The Agents og dansetruppen The Most Bad Ones.

Mr. Worldwide står bag hits som "Timber", "Give Me Everything" og "Time of Our Lives", der hver især har over en milliard afspilninger på Spotify. Den 44-årige amerikanske rapper og sanger har desuden en Grammy Award fra 2016, hvor han vandt i kategorien Best Latin Rock, Urban or Alternative Album med albummet Dale fra 2015.

Showet lover ifølge pressemeddelelsen "en episk, energifyldt festoplevelse for alle. Hvert element er designet til at fordybe publikum og skabe en enestående koncert, der ikke ligner noget andet."


Læs også: Don Toliver bringer Psycho Tour til Danmark

Det officielle billetsalg starter fredag 28. februar via livenation.dk og ticketmaster.dk.


LÆS OGSÅ: 20 arenakoncerter, vi glæder os til i 2025

ANNONCE