Nyhed

Shygirl fester langs Seinen med PinkPantheress på ny musikvideo

På videoen kan man se Shygirl og PinkPantheress feste på en båd, mens de sejler ned af Seinen med Eiffeltårnet i baggrunden

Tidligere i dag den 12 februar delte den engelske elektroniske pop- og klubmusiker Shygirl en ny musikvideo på sin Instagram profil. Videoen er en tilføjelse til hendes nyeste sang "True Religion", der udkom den 22. januar. På musikvideoen kun man se Shygirl i selskab med PinkPantheress, der også medvirker på den nye single. Her kan man se de to musikere feste på en båd, mens de sejler ned af Seinen med Eiffeltårnet i baggrunden.

Læs også: Her er soundtracket til din weekend

Videoen er en del af optakten til Shygirls kommende album Club Shy Room 2, der udkommer den 21. marts 2025.


Se musikvideoen her. Artiklen forsætter under opslaget. 


Bag Shygirl finder man Blane Muise fra Blackheath i det sydlige London, som tidligere af GAFFA er blevet kaldt "det største fremtidshåb inden for den dekonstruerede klubmusik." Shygirl kan allerede skrive to banebrydende ep'er, Cruel Practice (2018) og Alias ​​(2020), på sit CV samt hendes sex-positive debutalbum Nymph_o, der udkom i 2023. Med rødderne dybt forankret i den elektroniske klubscene har hun en stærk tradition for samarbejde inden for genren. Tidligere med Charli XCX på remixet af superhittet "365" og nu med PinkPantheress.

PinkPantheress er tidligere blevet nomineret til hele tre Brit Awards, og hun blev i 2024 kåret som årets producer til Billboards Women in music 2024. Siden PinkPantheress debutalbum Heaven Knows udkom i november 2023, har hun været relativt stille og kun udgivet "Turn It Up" fra sidste år som sit seneste udspil foruden "True religion" med Shygirl. Tidligere i år har hun dog teaset for et kommende album.

I et opslag fra den 1. januar på det sociale medie X delte hun to billeder fra sit skrivebord, hvor det ses, at hun sidder og arbejder i diverse musikprogrammer. Opslagets billedtekst lød: "Vi er sååå tilbage! #2025". I samme opslag takkede hun også sine fans for deres tålmodighed.  


Hør "True Religion" her: 

LÆS OGSÅ: Shygirl-interview. Brandvarm brite genopfinder klubmusikken


ANNONCE