Nyhed

Skinz og Jimilian går sammen om et nyt cover af Burhan G-hit

På singlen "For mig selv" er der skruet op for både tempo og charme.

De danske hitmagere Skinz og Jimilian er gået sammen om den nye single "For mig selv", som er en opdateret version af Burhan G's klassiker "Jeg vil ha' dig for mig selv" fra 2010.

Læs også: Lasse Dein vender tilbage som vært for GAFFA-Prisen 2025

Det er femte gang, de to musikere slår hovederne sammen og forbinder deres musikalske veje. De har tidligere udgivet "Sig det til mig" (2022), "Luxusfælden" (2021), "Jeg kan lide din vibe" (2021) og "Efter mig" (2019), hvor sidstnævnte i skrivende stund har over 14 millioner streams. Ser man bort fra musikken er Skinz desuden aktuel i TV2-serien Spillet, hvor han debuterer som realitystjerne.


I pressemeddelelsen kan man læse, at duoens nye udspil har "endnu mere charme, endnu mere tempo og en uimodståelig vibe, der skriger på good times, flirt og fest til solen står op." Denne energi kan man få en smagsprøve på i Skinz' Instagram-opslag nedenfor.

Dyk ned i den festlige stemning her og lyt til "For mig selv":

LÆS OGSÅ: Kommentar: Dansk rap er blevet en holdsport – men er det en farlig leg?


ANNONCE