Du kan høre singlen senere i dag, når den har premiere på BBC's New Music Show
Det danske popikon MØ har netop delt, at hendes kommende single "Sweet" indgår i BBC's radioprogram, Radio 1's New Music Show, der fremhæver den bedste nye musik og udvælger 'Hottest Record'. Det er dette stempel, som "Sweet" har fået – og endda inden den er udgivet.
Læs også: The Minds of 99 teamer op med MØ
På singlen har sangeren allieret sig med irske Biig Piig, og du kan høre singlen senere i dag, den 28. januar klokken 18.30 GTM, når den har premiere på BBC. Udover den ekstraordinære singleudgivelse skriver MØ, at hun har en "helt særlig meddelelse," som det fremgår af hendes Instagram.
Artiklen fortsætter efter opslaget
I starten af efteråret 2024 spurgte MØ, om folk var "klar til en ny sæson." Efterfølgende udgav hun singlen "Who Said?", der er lavet i samarbejde med The Dare, som blandt andet har været med til at producere Charli XCX-hittet "Guess featuring Billie Eilish". Siden har hun også udgivet en unik version af "Under din sne" sammen med The Minds of 99 samt et cover af afdøde Aviciis store hit "Wake Me Up".
Med en premiere på BBC venter vi spændt på MØs næste træk. I mellemtiden kan du høre hendes to nyeste singler fra slutningen af sidste år.
LÆS OGSÅ: MØ modtager prestigefuld musikpris