Nyhed

Er der et nyt album på vej fra Kanye West?

Ty Dolla $ign teaser, at udgivelsen af det længe ventede Kanye-album er inden for rækkevidde

I et interview med NFR Podcast fortæller rapperen Ty Dolla $ign, at sidste album i Vultures-triologien samt det længe ventede album Bully af Kanye West udkommer snart.

Artiklen fortsætter efter opslaget

Albummet Vultures 1 blev udgivet i februar sidste år, og siden da har Kanye hintet til, at han har et kommende soloalbum på vej. Det er hans første soloprojekt siden albummet Donda udkom i 2021, som GAFFA kvitterede med fire stjerner. Om albummet skrev anmelderen: 

"Donda indeholder stjernestunder, der matcher toppen af mandens tidligere bedrifter, men der er også mindre inspirerede øjeblikke fra tid til anden, og det kræver som minimum en håndfuld gennemlytninger, før man som lytter bryder igennem muren af umiddelbar monotoni, og værket for alvor folder sig ud."


Læs også: P. Diddys fest danner ramme om nye anklager mod Kanye West

Vultures-triologien er et samarbejde mellem Ty Dolla $ign og Kanye, der har dannet duoen YS.

Første album, Vulture 1, mødte meget kritik fra GAFFA, der beskrev det som de "afpillede knoglerester af det, der engang var et sitrende stortalent" og pointerede, at der ikke er "mange grunde til at skåle for røvhullerne." Nogle måneder senere udkom andet album i triologien, der fik én sølle stjerne og blev omtalt som "endnu en ørkenvandring for gribbene."


I ventetiden kan du høre Kanye Wests seneste soloalbum.

LÆS OGSÅ: De mest streamede album i 2024: Hvilke tendenser hersker på hitlisterne?


ANNONCE