Siden albumudgivelsen af Justice i 2021 har der været stille fra Justin Biebers musikalske side. Nu fortæller medier om, at fans måske kan forvente ny musik senere i år
Siden udgivelsen af albummet Justice fra 2021 har Justin Bieber brudt samarbejdet med sin manager, den berygtede Scooter Braun, aflyst koncerter for at pleje sit helbred og når ja… fået et barn med sin kone Hailey Bieber.
Læs også: Fra "Baby" til baby daddy: Justin Bieber skal være far
På sidelinjen har fans ventet i spænding på ny musik fra popikonet, og noget tyder på, at de ikke skal vente meget længere. På det britiske medie NME kan man læse, at Bieber planlægger nye udgivelser. Med afsæt i Pucks News anonyme kilder spekuleres der desuden i, om hans tilbagekomst skyldes stjernens økonomiske problemer.
Læs også: GAFFAs anmeldelse albummet Justice af Justin Bieber
I september 2024 udtalte guitaristen Mk.Gee i et interview, at han har arbejdet sammen med Justin Bieber, hvilket stemmer overens med mediernes forventninger til, at der er ny musik på vej. Dette er også et samarbejde, der tyder på en ny musikalsk identitet.
Annonceringen af samarbejdet blev offentliggjort et par år efter, at Bieber aflyste sin verdensturné, eftersom han blev diagnosticeret med det såkaldte Ramsey Hunt-syndrom, der lammer store dele af ansigtet. Efter hviletiden er Justin Bieber i bedring, og i maj 2024 afslørede han desuden, at han var blevet far. Meget er hændt siden aflysningen af ”Justice World”-tournéen, og vi må vente spændt på Biebers næste træk.
LÆS OGSÅ: Musikmanageren Scooter Braun trækker sig tilbage efter 23 år