Nyhed

Her er vinderne af European Festival Awards 2024

Tidligere har både Roskilde Festival og NorthSide Festival vundet priser ved prisuddelingen

Arkivfoto: Northside Festival

Der findes adskillige prisfester, og de europæiske festivaler har også deres eget awardshow ved navn European Festival Awards. 14. udgave af prisuddelingen blev afholdt i aftes som en del af musikbranchefestivalen Eurosonic Noorderslag i Groningen, Holland.

Læs også: Spot Festival afslører nye navne til 2025-plakaten


Festivaler fra mere end 30 europæiske nationer udgjorde årets nomineringer, og på tværs af de 13 kategorier blev der afgivet over 300.000 stemmer for at afgøre de endelige vindere.

Det blev festivalen Open’er Festival i Polen, der løb med prisen for Årets Bedste Store Festival, hvortil den schweiziske jazzfestival, Montreux Jazz Festival, til en afveksling fra dominerende pop/elektronisk/rockfestivaler, blev kåret som Årets Bedste Mellemstore Festival.

Tidligere har to danske festivaler været blandt vinderfeltet, nemlig Roskilde Festival, der vandt to priser, Best Lineup og The Health & Safety Innovation Award, og NorthSide, der vandt i kategorien Best Medium-Sized Festival i 2019. 


LÆS OGSÅ: Har du overset dem her på festivalplakaten?

ANNONCE