Josva og Artigeardit rider ind i 2025 med store følelser
Den danske musiker Josva og rapper Artigeardit har slået kræfterne sammen og skabt en single til dem, der måske er ramt af tømmermændsblues efter nytår og sidder med en følelse af ensomhed. På "Lonely" kredser de to musikere om ensomheden, og hvordan de hver især håndterer den.
Læs også: Musikrevolutionen: Opsigtsvækkende, provokerende og tiltrængt
Hvis man har fulgt med på TikTok, har man næppe misset de to musikere i naturens rammer og på hesteryg, mens de har teaset for det nye nummer, der trækker en smule inspiration fra country-scenen.
Det er ikke første gang, at Josva og Artigeardit står sammen på et nummer. De to har tidligere forenet kræfter på numre som "Level Op", "Medicin", "Skar mig ned" og nummeret "Søvngænger" fra Josvas debutalbum Alting/For evigt fra 2021.
"Lonely" er skrevet af Josva, Artigeardit, Marius Iversen og Michael Jamshidi og produceret af Marius Iversen.
Hør det nye nummer her: