Nyhed

Mens du venter på Oklous tredje album, kan du flette fingre til ”Take Me by the Hand”

"Jeg leder efter blødhed overalt, fordi jeg tror, det er mirakuløst," skriver Oklou om titelnummeret på hendes kommende album

I denne uge har franske Oklou udgivet singlen "Take Me by the Hand", som er en forsmag på hendes kommende album Choke Enough. Sangeren og produceren har gennem sin opvækst plantet sine kunstneriske rødder i den klassiske musik, men rødderne har sidenhen knopskudt.

Den seneste singleudgivelse skaber et elektronisk popunivers, der i introen næsten lyder som noget så antikt som opstartslyden på Nintendo Wii. Hør singlen nedenfor.

Artiklen fortsætter under videoen.


Inden Oklou varslede albummet, præsenterede hun en kommende turné, der har stop i amerikanske, canadiske og europæiske storbyer, herunder København.

Skulle man vandre rundt i Vesterbros gader en hverdagsaften i februar, nærmere bestemt tirsdag den 25. februar, vil man højst sandsynlig støde på et menneskemylder, der venter på at opleve Oklou spille for et udsolgt Store Vega.

Læs også: Hotel Cecil annoncerer dansk debutkoncert med fransk stjerneskud


"Take Me By the Hand" er femte udgivelse fra det kommende album Choke Enough. På tidligere udgivne ”Harvest Sky” fik hun selskab af Underscores, mens hun på den aktuelle single har inviteret svenske Bladee.

I forbindelsen med udgivelsen af titelnummeret skrev hun om sin musikalske process:

”Jeg elsker virkelig synthen i dette nummer, fordi den føles som en livmoder – jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det. Jeg elsker at være i vand så sindssygt meget. Når jeg får angstkriser, går jeg bare i badekarret. Jeg leder efter blødhed overalt, fordi jeg tror, det er mirakuløst,” forklarer Oklou.


Sådan forklarede hun det på sin Instagram. En beskrivelse, der teaser for, hvad vi kan forvente af Choke Enough, der udkommer den 7. februar 2025: Et sammensat lydunivers, der nostalgisk refererer til 00’ernes computerspil samt ambiente undervandsoplevelser.

Hør de sange fra albummet, der allerede er udgivet, her: 


LÆS OGSÅ: Brodie Sessions inviterer til fem års jubilæum

ANNONCE