Nyhed

Nedtællingen til Lady Gaga nye album er startet

Siden maj har Lady Gaga-fans ventet på nyt omkring det kommende album, der endnu kun er kendt som LG7 - men nu er der ikke langt igen

Lady Gaga har netop kickstartet en nedtælling til sit kommende album på sin hjemmeside, hvor fans kan se et kæmpe ur, der rammer nul mandag den 27. januar kl. 17.00 dansk tid.

Læs også: Lady Gaga skriver historie på Billboard

Fans har ventet i spænding, siden de første gang fik hints om et kommende album med koncertfilmen Gaga Chromatica Ball tilbage i maj 2024. Til visningen havde Gaga skjulte gaver med til sit publikum, der ved filmens afslutning kunne læse den kryptiske besked: "LG7, Gaga vender tilbage", hvor LG7 angiveligt refererer til Gagas syvende studiealbum.


Den 25. oktober 2024 udkom singlen "Disease", som kan høres nedenfor. Nu er vi så endelig i slutspurten med under én uges ventetid tilbage, ifølge nedtællingen.

Artiklen fortsætter under opslaget


Udover den mystiske nedtælling kunne man i går, på Lady Gagas hjemmeside, skrabe sig frem til titlen LG1, der er en reference til popstjernens første album The Fame fra 2008. I dag viser beskeden i stedet LG2, der henviser til albummet Born This Way fra 2011. Mønsteret fortsætter formentlig, indtil vi på mandag forhåbentlig sidder med endnu et nyt Lady Gaga-album i hænderne.

I et interview med Vogue udtaler Gaga, at albummet hovedsageligt er poporienteret, men at temaerne på albummet ikke nødvendigvis vil være lette. "Der er meget smerte forbundet med det her eventyr (…) og når jeg udforsker den smerte, bringer det en ny side frem i mit kunstneriske udtryk", udtalte hun.

I et andet interview fra december med Los Angeles Times uddyber Gaga, at albummet kommer til at krydse mellem "genrer, stilarter og drømme", hvorefter hun fortsætter: "Det (LG7, red.) hopper rundt mellem genrer, der på en måde næsten er korrupt". Albummet ender dog et godt sted ifølge Gaga, der udtaler: "Det ender med kærlighed. Det er svaret på alt kaoset i mit liv". 


Læs også: Joker-skuespiller blev syg af at optræde med Lady Gaga

Det seneste album fra Lady Gaga var Harlequin fra 2024, der udkom i forbindelse med filmen Joker: Folie à Deux, hvor Lady Gaga spillede den ledende rolle af samme navn.

LÆS OGSÅ: Lady Gagas album Harlequin peger i mange retninger


ANNONCE