Nyhed

Post Malone gav bartender over 100.000 kroner i drikkepenge

Bartenderen Renee Brown fik sig en stor overraskelse, da verdensstjernen Post Malone gav hende en generøs sum drikkepenge juleaften

Denne artikel blev oprindeligt bragt i GAFFA Sverige og er oversat til dansk af GAFFA Danmarks redaktion.

Post Malone overraskede bartenderen Renee Brown med et generøst drikkepengebeløb på 20.000 dollar, svarende til lige knap 146.000 danske kroner. Hans gestus har fået opmærksomhed i flere medier, herunder NME, der beretter om hændelsen.

Læs også: PinkPantheress er tilbage – ny musik på vej


Brown, som er enlig mor og arbejder to jobs for at forsørge sin unge datter, delte oplevelsen på Instagram og udtrykte sin taknemmelighed for artistens godhed.

"På vej til arbejde juleaftensmorgen var jeg så trist over at skulle forlade min lille pige for at gå på arbejde. Jeg havde slet ikke anelse om, at Gud ville sende mig et julemirakel. Dette er uden tvivl den mest ydmyge og imødekommende berømthed, jeg har haft fornøjelsen af at møde. Han ændrede mit liv juleaftensdag, og jeg vil for evigt være taknemmelig," skrev hun.

Selvom deres regning allerede var betalt, bad Post Malone Renee om at tage betaling for noget, så han kunne give hende et tip for hendes service.

"Så han bad mig om at tage betaling for en penny eller hvad som helst, så det gjorde jeg. Jeg fortsatte med mit arbejde og begyndte at tælle mine drikkepenge. Da jeg kom til hans regning, så jeg, at drikkepengene var på 20.000 dollar."


"Jeg brød sammen og begyndte at græde. Det var allerede en meget følelsesladet aften – at være væk hjemmefra, være stresset bag baren, prøve at bearbejde, at de overhovedet havde været her, og så tipset oveni alt. Jeg fik endelig en chance for at stoppe med at rydde op og tale mere med ham og takke ham. Jeg ved, at jeg græd og takkede ham, men han har ingen idé om, hvor meget det her betød for mig."

LÆS OGSÅ: 20 arenakoncerter, vi glæder os til i 2025

ANNONCE