Nyhed

Rihanna fejrer et år uden alkohol: "Nyt år, nyt jeg"

Rihanna kunne fejre et år uden alkohol, da hun trådte ind i 2025

Denne artikel blev oprindeligt bragt i GAFFA Sverige og er oversat til dansk af GAFFA Danmarks redaktion. 

Rihanna fejrede nytårsaften iført en grå slåbrok og omgivet af sine venner. Under fejringen – som blev delt via et opslag på Instagram – fulgte selskabet en livestream af nedtællingen fra Times Square på deres mobiltelefon.

Læs også: Sangskriver afslører historien bag vers på Rihanna-hit


Efter nedtællingen fortalte Rihanna stolt sine følgere: "Hør, jeg drak ikke hele året. Jeg drak ikke hele året."

I opslagets billedtekst skrev hun: "Nyt år, nyt jeg."

Det er endnu uklart, om hendes beslutning om at være ædru i 2024 var en midlertidig forandring, eller om hun planlægger at fortsætte sin afholdenhed fra alkohol i længere tid. Hun har heller ikke delt nogen detaljer om sine grunde til at stoppe med at drikke. 

2024 var et roligt år musikalsk for Rihanna, som endnu ikke har udgivet opfølgeren til Anti fra 2016.


Læs også: Ventetiden værd – Rihanna folder formatet ud

Efter nytårsindlægget begyndte fans at kommentere på hendes sociale medier og spekulere på, om 2025 bliver året, hvor hun udgiver ny musik. En kommentar lød: "Udgiver denne version også musik?", mens en anden skrev: "Nyt år, nyt jeg? Betyder det også ny musik?"

Ifølge NME fortalte Rihanna i november om sin fremtid i musikverdenen under en Fenty-lancering (Rihannas kosmetikbrand, red.) på Barbados. Her udtalte hun blandt andet: "Musik var det, der gav mig opmærksomhed, men Gud havde andre planer for mig. Og nu har jeg kunnet skabe på måder, der føles meget ægte." 


LÆS OGSÅ: Ujævn seance med den charmerende superstjerne i bøgeskoven

ANNONCE