Nyhed

Se Timothée Chalamet optræde med Bob Dylan-sange

Skuespilleren var både vært og musikalsk gæst i det populære tv-show Saturday Night Live

Den populære skuespiller Timothée Chalamet var både vært og musikalsk gæst, da han optrådte med kendte Bob Dylan-sange i gårdsdagens udgave af det amerikanske tv-show Saturday Night Live (SNL). Dette skriver mediet Pitchfork.

Skuespilleren, der har hovedrollen i Bob Dylan-biografien A Complete Unknown, optrådte med tre af Dylans sange "Tomorrow Is a Long Time" samt en medley af "Outlaw Blues" og "Three Angels." Sidstnævnte blev desuden akkompagneret på klaver af musikeren James Blake.

Læs også: Bob Dylan roser Timothée Chalamet


Chalamet er i øjeblikket nomineret til en Oscar for sin rolle i Dylan-filmen i kategorien Bedste Mandlige Hovedrolle." I 2024 genskabte han musikvideoen til Dylans "Subterranean Homesick Blues" som optakt til filmens udgivelse. 

Det er tredje gang, at Timothée Chalamet er vært på SNL. Under gårsdagens tv-show optrådte skuespilleren, ifølge Pitchfork, med sketches, hvor han spillede en bungee-jump instruktør, en barista under oplæring samt en AI-genereret podcastvært. 

Du kan se hans optræden med Bob Dylans sange herunder. 


LÆS OGSÅ: Lyt: Timothée Chalamet synger selv i Bob Dylan-filmen ”A Complete Unknown”


ANNONCE