Den danske sanger er klar med sin debutsingle "Impress U", hvor længsel og kærlighed går hånd i hånd
Den danske sanger Vilma Crow er klar med sin debutsingle "Impress U", der udkom i fredags den 17. januar 2025.
Ifølge en pressemeddelelse er ”Impress U” en ærlig skildring af den usikkerhed og længsel, der følger med forelskelsen. Vilma Crow inviterer lytteren ind i et pop/rock indieunivers og åbner op for de intense, glædesvækkende og nervepirrende følelser, der følger med, når kærligheden sætter os på prøve. Sangen er en historie om at strække sig til det yderste for at opnå opmærksomhed og accept.
Læs også: GUIDE: Ugens mest læste nyheder - fra ny single til nyt navn
Singlen skal lede op til Vilma Crows debut-ep, der udkommer den 23. maj 2025.
Vilma Crow har været aktiv i musikfællesskabet SheCanPlay siden 2023. I 2024 spillede hun på Uhørt Festival, og i 2025 varmede hun op for danske August Høyen, hvor GAFFAs anmelder kaldte hende et nyt talent, der er værd at holde øje med.
Du kan opleve Vilma Crow live, når hun spiller sin første headliner-koncert på Urban 13 i København den 24. januar.
Lyt til "Impress U" her:
LÆS OGSÅ: Spot Festival afslører nye navne til 2025-plakaten