Nyhed

Azealia Banks anklager Conor McGregor for seksuel chikane: "Ved du, hvem fanden jeg er?"

Rapperen hævder, at UFC-stjernen har sendt hende uopfordrede nøgenbilleder og forsøgt at true hende til tavshed.

Den amerikanske rapper Azealia Banks retter nu alvorlige anklager mod MMA-kæmperen og tidligere UFC-mester Conor McGregor. Ifølge et opslag på hendes X-profil anklager hun den irske sportsstjerne for seksuel chikane og trusler efter angiveligt at have modtaget uopfordrede nøgenbilleder fra ham.

Læs også: Det synes vi om Azealia Banks danske koncert i Store Vega

I opslagene, som Banks delte 14. juli, viser hun, hvad der fremstår som beskeder fra McGregor med ordene: "Don’t be a rat cos all rats get caught" – et udtryk, der kan oversættes til “Lad være med at være en stikker, for alle stikkere bliver fanget”.

Hun har samtidig delt eksplicit billedmateriale, som hun hævder stammer fra McGregor, ifølge NME. Billederne er nu fjernet, men i Storbritannien er det ulovligt at dele eller true med at dele private seksuelle billeder eller videoer uden samtykke.

Ifølge NME skrev rapperen således i billedteksten:
"How you gonna send a bitch a some crooked dick pics then threaten her not to tell. @TheNotoriousMMA (Conor McGregor, red.) n**a do you know who the fuck I am? This is HARAM."


I et opfølgende tweet tilføjede hun:
"Like how are you really going to sexually harrass me with the potato farmer dick then threaten me not to tell???? Honey…… ain’t u trying to be the president of Ireland what is it giving fam?"

"Use some fucking sunscreen damn."

Beskyldningerne kommer få måneder efter, at McGregor meddelte, at han har planer om at stille op som præsidentkandidat i Irland med en indvandringskritisk agenda. En udmelding, han offentliggjorde kort efter et besøg i Det Hvide Hus sammen med Donald Trump.


Da en bruger på X spurgte Banks, hvorfor hun delte billederne "uprovo­keret", svarede hun:
"We have a presidency to secure honey" og senere: "Conor McGregor 4 President."


I endnu et opslag skrev Banks:
"No me and Conor McGregor have been sending each other unsolicited nudes since 2016. LOL."

Hun tilføjede:
"I have never met the leprechaun but today is his birthday and he wants everyone to make a wish and blow out the candle …. Funny how big of closet maga bait that was… Men are so homo and obsessed with dick it’s not even funny."

Azealia Banks har tidligere været involveret i flere opsigtsvækkende online-konflikter, senest med The 1975-frontmanden Matty Healy, som hun i 2024 sendte et juridisk krav på én million dollar for angivelige trusler og fornærmelser online.

Conor McGregor blev sidste år idømt en erstatning på næsten 250.000 euro til en kvinde, der havde anklaget ham for voldtægt i 2018. McGregor nægtede sig skyldig og hævdede i retten, at der var tale om et frivilligt samleje.


 

ANNONCE