Nyhed

Efter syv år er Mariah Carey klar med nyt album

"All I Want for Christmas Is You"-legenden har netop delt nyheden sammen med en smagsprøve på titelnummeret.

Den amerikanske poplegende vender tilbage med sit 16. studiealbum Here For It All, der udkommer 26. september 2025. Dermed markerer hun sin første albumudgivelse i syv år og følger op på Caution fra 2018, der blev rost for sine stærke popballader.

Læs også: Sådan anmeldte vi Mariah Careys seneste album

På sin Instagram har hun delt en kort teaser, hvor hun synger ordene "Baby, I'm here for it all," som formentlig er et uddrag fra albummets titelnummer.


Senest har Mariah Carey udgivet singlen "Type Dangerous", hvor Anderson .Paak blandt andre medvirker på krediteringslisten. I weekenden delte hun desuden et klip fra den endnu ikke udgivne sang "Sugar Sweet", men hverken trackliste eller gæsteoptrædener på det kommende album er offentliggjort.

Artiklen fortsætter efter opslagene.


Mariah Carey debuterede i 1990 med sit selvbetitlede album, men det var især juleklassikeren "All I Want For Christmas Is You" fra 1994-albummet Merry Christmas, der for alvor gjorde hende til et globalt ikon. Siden har hun udgivet 15 album, og på sit seneste Caution inviterede hun Ty Dolla $ign, Slick Rick, Blood Orange og Gunna i studiet.

Læs også: Julemusik gennem årtierne: 10 stærke julesange fra 2020’erne

ANNONCE