Nyhed

Hayley Williams overrasker med nyt album

Hayley Williams har uden varsel udgivet sit tredje soloalbum.

Paramores Hayley Williams har uden varsel udgivet sit tredje soloalbum med titlen Ego, skriver NME. Albummet indeholder 17 numre og er hendes første udgivelse, siden hun blev uafhængig kunstner efter afslutningen på sin pladekontrakt med Warner/Atlantic.

Læs også: Harry Styles' nye satsning – sælger sexlegetøj

I sidste uge blev nummeret “Mirtazapine” præsenteret på radiostationen WNXP i Nashville i USA. Det var en del af en udgivelse, der også indeholdt sangen “Glum”. Begge numre viser sig nu at stamme fra det nye album, som er blevet gjort tilgængeligt via Williams’ officielle hjemmeside.


Adgang til albummet kræver en 16-cifret kode, som fans kan få ved at købe hårprodukter fra den nyeste kollektion af hendes brand Good Dye Young. 

Sangtitlerne, der i øjeblikket er listet i en tilfældig rækkefølge på en 00’er-inspireret hjemmeside, er ifølge NME: 

"Kill Me"
"True Believer"
"BloodBros"
"Negative Self Talk"
"EDAABP"
"Ice In My OJ"
"Mirtazapine"
"Brotherly Hate"
"I Won’t Quit On You"
"Disappearing Man"
"Hard"
"Glum"
"Love Me Different"
"Whim"
"Discovery Channel"
"Dream Girl In Shibuya"
"Zissou"


ANNONCE