Nyhed

Nicki Minaj sviner SZA til i offentlig fejde

"Hvis alle de sange, du nogensinde har lavet, forsvandt lige nu, ville musikbranchen ikke engang savne dig," lyder det fra rapperen.

I går indledte Nicki Minaj en offentlig verbal fejde med SZA, skriver mediet Stereogum. Striden udspringer tilsyneladende af tidligere konflikter mellem Minaj og SZAs manager, Terrence "Punch" Henderson, der er topchef i Top Dawg Entertainment (TDE) - og som Minaj i et opslag på X kaldte for en "Tiny Dick Executive."

Læs også: Anmeldelse af Nicki Minajs seneste danske koncert

SZA svarede med kommentaren: "Merkur er i retrograd. Lad være med at bide på krogen, fjollede gås." Herefter eskalerede konflikten hurtigt. Minaj skrev blandt andet, at SZA "lyder som en fcking død hund,"* hvortil SZA svarede: "Jeg giver ikke en fck for noget af det mærkelige lort, du laver."*


Senere gik Minaj til angreb i en længere svada delt på X:

"Vent. Tror SZA, at hun er mere succesfuld end mig? Lol, kan nogen lige opdatere mig, tak. SZA, hvis hver eneste sang, du nogensinde har lavet, forsvandt lige nu, ville musikbranchen ikke engang savne dig. Jeg har været i lande, der aldrig har hørt om dig. Jeg ved, du ikke er SÅ dum – er du? Stadioner? Så du overhovedet de venues, jeg spillede på under min EGEN headliner-FESTIVALturné i udlandet sidste år? Bitch, har du nogensinde headlinet for 80.000 mennesker? Bitch, hvad har du nogensinde gjort udover at jodle med autotune, der skulle tunes om? Boo, jeg er et ikon. Du er ikke. Punktum."

Læs nogle af opslagene nedenfor.



 

I kommentarerne bruger Nicki Minaj hashtagget #JusticeForDemoree, der ifølge Stereogum henviser til en aktuel sag, hvor Roc Nation-direktør Desiree Perez er blevet anklaget for uberettiget at have anbragt sin datter, Demoree, på en institution.


Læs også: Gilli tiltalt for skattesvindel i millionstørrelsen: Nægter sig skyldig

ANNONCE