Bandet aflyser hele deres planlagte europæiske sommerturné 2025.
Det amerikanske deathgrind-band Cattle Decapitation har meddelt, at de aflyser deres planlagte europæiske sommerturné 2025. Det betyder også, at de ikke kommer til at spille på Copenhell i år, som ellers var planlagt.
Læs også: Copenhell tilføjer stort dansk navn til plakaten
Cattle Decapitation skulle have spillet onsdag den 18. juni kl. 19:45 på Hades og ifølge bandet skyldes aflysningen både uforudsete omstændigheder og hensyn til medlemmernes mentale helbred og personlige situationer. I en officiel udtalelse lyder det:
"På grund af omstændigheder uden for vores kontrol, som er opstået inden for de sidste 24 timer, samt hensyn til den mentale trivsel og personlige forhold i Cattle Decapitation-lejren, er vi desværre nødt til at aflyse vores kommende europæiske sommerturné. Vi forstår og beklager den ulejlighed, det medfører for alle involverede parter samt vores europæiske fans, men desværre har vi ingen måde at få turnéen til at fungere.”
Copenhell oplyser i et opslag på Facebook, at de følger op med en erstatning snarest.
Copenhell løber af stablen den 18.-21. juni på Refshaleøen i København.