Ifølge festivalen arbejdes der på højtryk for at finde en erstatning.
Den amerikanske country-sanger og sangskriver Michael Wilson Hardy, kendt under kunstnernavnet Hardy, har aflyst sin europæiske turné, herunder sin optræden på Copenhell i sidste øjeblik. Det skriver festivalen i et opslag på Facebook, hvor de også meddeler, at de arbejder på højtryk for at finde en afløser.
Læs også: Dansk festival bliver gratis efter skuffende billetsalg
"Der arbejdes på højtryk for at finde en afløser, og vi melder ud, så snart vi har et band klar!", skriver festivalen i opslaget, sammen med en officiel udtalelse fra Hardy:
"Jeg har besluttet at aflyse den europæiske del af JIM BOB TOUR. Det var ikke en let beslutning, men en jeg måtte træffe for mit band, mit crew og min familie. Vid med sikkerhed, at jeg elsker jer alle, og at jeg vender tilbage, så snart jeg kan."
Se opslaget her. Artiklen fortsætter under opslaget.
Hardy skulle have spillet på festivalen torsdag den 19. juni kl. 14.45 på Hades.
Det er anden aflysning på festivalen, efter at Cattle Decapitation tidligere i juni også aflyste deres planlagte europæiske sommerturné, inklusive deres koncert på Copenhell.
LÆS OGSÅ: Amerikansk band aflyser på Copenhell