Nyhed

Folk-legenden Bob Dylan udgiver ny kunstsamling i bogform

Ifølge forlaget vil bogen afspejle musikerens evne til at fortælle historier, indramme stemninger og provokere.

Den 18. november 2025 udkommer Point Blank (Quick Studies), der er en ny kunstbog af Bob Dylan, der samler omkring 100 tegninger samt korte tekster af Eddie Gorodetsky, Jackie Hamilton og Lucy Sante. Det skriver Pitchfork.

Læs også: Den tidligste Bob Dylan-lydoptagelse er solgt: Så meget er den værd

Kunstbogen bliver udgivet på forlaget Simon & Schuster, der i en pressemeddelelse udtaler følgende om værket:


"Billederne er dybt stemningsfulde, på én gang uskyldige og verdensvante, glædesfyldte og forladte, humoristiske og sensuelle, gådefulde og velkendte. Dylans evne til at finde skønhed og mystik i det tilsyneladende hverdagsagtige er en af ​​hans store gaver," lyder det fra Sean Manning, forlægger for Simon & Schuster.

Illustrationerne i Point Blank (Quick Studies) er skabt mellem 2021 og 2022. Flere af værkerne kan i øjeblikket opleves på Halcyon Gallery i London, hvor de er udstillet under samme titel som bogen.

Læs også: GUIDE: Her er fem stærke Bob Dylan-film


ANNONCE