Nyhed

I dag begynder retssagen mod Kneecap-medlem: Sådan ser det ud foran retsbygningen

Kneecap spillede for nylig på NorthSide i Aarhus.

I dag begynder retssagen mod 27-årge Liam Óg Ó hAnnaid (Mo Chara) fra Kneecap, som er sigtet for terrorforbrydelse, hvor han anklages for at have vist et Hizbollah-støttende flag ved en koncert i London den 21. november 2024.

Læs også: Kommentar: NorthSide gjorde det rigtige ved at lade Kneecap gennemføre deres koncert

Nu har Kneecap delt fotos fra fronten af selve Westminster Magistrate Court, hvor man kan se, hvordan mange fans er mødt op med Palæstina-flag og bannere for at støtte Mo Chara. 


Nordirske Kneecap, der for nylig spillede i Danmark på NorthSide i Aarhus, har længe opfordret deres fans til at møde op foran retsbygningen i London, og trioen delte i går den 17. juni en video, som viser, at der er hængt store billboard-plakater op i hovedstaden til støtte for Mo Chara. 


Kneecap har selv udtalt, at det omtalte flag blev kastet op på scenen af en fan, og at de omtalte videoklip, som bliver undersøgt af britisk antiterror-enhed, er bevidst taget ud af kontekst og brugt i en smædekampagne mod gruppen. De har benægtet enhver støtte til Hizbollah og Hamas og har taget afstand fra enhver opfordring til angreb på politikere.

læs også: R. Kellys advokater: Fængselspersonalet gav ham en overdosis




 

ANNONCE