Nyhed

Justin Bieber åbner op: "Jeg ved, at jeg er knust"

Fans har længe været bekymrede for Justin Biebers velbefindende. Nu bekræfter artisten selv, at han har det dårligt, og fortæller om sine psykiske problemer.

Justin Bieber taler nu åbent om sin psykiske mistrivsel. I et opslag på Instagram skriver han, at han ikke har det godt, og at han kæmper med både vrede og selvtvivl.

"Folk siger til mig, at jeg skal hele. Tror I ikke, jeg allerede havde fikset mig selv, hvis jeg kunne?" skriver han i opslaget, som har vakt stor opmærksomhed blandt fans verden over.

På det seneste er der blevet delt billeder af Bieber på nettet, hvor han ser tydeligt nedtrykt ud – noget der har øget bekymringen for hans helbred. Nu kommenterer han det hele for første gang.

Læs også: Den nye pave er angiveligt i familie med flere superstjerner


"Jeg ved, at jeg er knust. Jeg ved, at jeg har problemer med vrede," fortsætter han.

Bieber beskriver også, hvordan han har forsøgt at arbejde med sig selv for at leve op til omverdenens forventninger, men at det ofte bare gør det hele værre.

"Men det gør mig bare mere træt og mere vred. Jo mere jeg prøver at vokse, desto mere fokuseret bliver jeg på mig selv."


Samtidig skriver han, at det er troen på Jesus, der hjælper ham med at løfte blikket væk fra sig selv.

"Ærligt talt, jeg er på det seneste helt udmattet af at tænke så meget på mig selv. Er du ikke også det?" slutter han.

Se opslaget her.


LÆS OGSÅ: Den nye bølge: Er boybands er tilbage?


 

Denne artiklen blev oprindeligt udgivet i GAFFA Sverige og er oversat til dansk af GAFFA Danmarks redaktion.

ANNONCE