Koda rykker tættere på magtens centrum i den globale musikbranche.
CISAC (International Confederation of Societies of Authors and Composers) – verdens største netværk af kollektive rettighedsselskaber, med medlemmer i 116 lande og mere end fem millioner skabende kunstnere i folden, får nu et dansk medlem af bestyrelsen: Kodas direktør Gorm Arildsen.
Læs også: Den danske musikindustri bidrager med tocifret milliardbeløb årligt
Koda er den danske musikorganisation, der varetager komponisters, sangskriveres og musikudgiveres rettigheder, og står bag udbetalinger af vederlag, når musik bliver spillet i radio, tv, på streamingtjenester og til koncerter.
Bestyrelsespladsen styrker Kodas og dermed Danmarks stemme i det internationale arbejde for kunstneres rettigheder, skriver organisationen i en pressemeddelelse.
"Det er en stor ære, at Koda er blevet valgt til CISACs bestyrelse. I en tid med stigende pres på værdien af kreativt arbejde spiller rettighedsorganisationer en afgørende rolle i at sikre en økonomisk retfærdig, gennemsigtig og bæredygtig fremtid for skabere verden over. Jeg ser frem til at bidrage til det vigtige arbejde med at styrke kunstneres rettigheder og understøtte en bæredygtig fremtid for kreativt indhold globalt," udtaler Kodas direktør Gorm Arildsen.
Fokus på AI, metadata og mental sundhed
Som bestyrelsesmedlem vil Gorm Arildsen blandt andet arbejde for større gennemsigtighed i økonomien, bedre globale standarder for rettighedsdata og klare retningslinjer for brugen af kunstig intelligens. Kodas strategi lægger også vægt på bæredygtighed og mental sundhed i den kreative branche, som nu bliver en del af dagsordenen i CISAC.
CISAC’s bestyrelse består af op til 20 medlemmer, der vælges for tre år ad gangen, og fungerer som næsthøjeste beslutningsorgan i organisationen – med ansvar for både strategi, økonomi og udviklingen af nye globale standarder. I spidsen for organisationen sidder hitmager og ABBA-stjerne Björn Ulvaeus, som er præsident i CISAC.
Læs også: Toppen af Koda er genvalgt: "Selv status quo kræver hårdt arbejde"
I slutningen af 2024 kunne man læse, at Björn Ulvaeus havde været tilbage på den tunge skolebænk, hvor han havde arbejdet på et projekt, som kortlægger og undersøger kunstig intelligens indvirkning på musikere og musikskabere.
Rapporten var den første af sin slags, der "estimerer den økonomiske påvirkning af generativ AI på skabere af musik og audiovisuelle produktioner på globalt plan" og konkluderede, at musikskabere står til at miste en fjerdedel af deres indtægter til AI inden for de næste fire år. Det svarer til 4 milliarder euro, da man forventer, at AI-musiktjenesters omsætning er steget med 4 milliarder euro om fire år.
Derudover vurderede rapporten, at AI-genererede tracks/sange/numre kommer til at udgøre omkring en femtedel af streamingplatformes indtægter inden kalenderen siger 2028, og at markedet for generativ AI-musik kommer til at stige fra 3 milliarder euro i dag til 64 milliarder i 2028. Læs mere om den historie her.
læs også: Koda om streamingkonflikt: En hån og trussel
