Nyhed

Legendarisk dansk band genforenes efter fire årtier

Bandet spiller samtidig en eksklusiv jubilæumskoncert i anledning af, at det i år er 50 år siden, deres debutalbum udkom.

Det legendariske danske latin-funk-ensemble Buki Yamaz genforenes og vender tilbage til scenen efter mere end 40 års fravær. Onsdag den 3. december 2025 giver bandet en eksklusiv jubilæumskoncert på Hotel Cecil i København for at markere 50-året for deres debutalbum fra 1975.

Læs også: To markante navne modtager hæderspriser fra Det Danske Rockakademi

Buki Yamaz var i 1970’erne kendt for deres energiske liveoptrædener og kompromisløse blanding af jazz, funk, latin og psykedeliske elementer. I løbet af deres korte, men indflydelsesrige karriere udgav de fem album på fire år, spillede op mod 100 koncerter årligt og var fast navn på Roskilde Festival mellem 1974 og 1979.


Koncerten byder på flere originale medlemmer og bliver en sjælden chance for at opleve en pioner inden for dansk fusion og funk i levende live. Lineuppet består af Ben Besiakov (keys), Mikkel Nordsø (guitar), Kim Sagild (guitar), Kim Yarbruogh (bas), Ethan Weisgard (trommer), Christina von Bülow (fløjte), Tira Skamby (percussion). 

Billetter til koncerten kan købes her.  

LÆS OGSÅ: Livgivende mesterkoncert fra legende i topform


ANNONCE