"Nu handler det om at løfte blikket"
Efter flere års vidnesbyrd og dokumentation af sexisme og diskrimination i musiklivet er en lang række aktører fra musikbranchen nu gået sammen i projektet Lyden af Mod. Bag projektet står Kvinfo i samarbejde med Research Humanity og med støtte fra Tuborgfondet.
Læs også: Ny rapport kortlægger sexisme: "De har nok taget en pige med i bandet, fordi det er mere politisk korrekt"
Initiativet samler nu musikere, pladeselskaber, spillesteder og brancheorganisationer i et fælles forsøg på at gøre op med de strukturer og kulturer, der ekskluderer – særligt unge, kvinder og minoriteter – fra dele af musikbranchen. Projektet blev søsat i oktober 2024 og har løbende indsamlet vidnesbyrd fra musikbranchen, som både omfatter personers egne oplevelser og de oplevelser, man har været vidne til.
Ifølge Kvinfos direktør, Henriette Laursen, handler projektet både om at skabe forandring og samle kræfterne.
“Der er en meget stærk vilje på tværs af musikbranchen til at skabe mere inklusion, tryghed og ligebehandling. Samtidig er der behov for mere fælles retning og sammenhæng, så de mange indsatser ikke står alene, men kan understøtte og lære af hinanden,” siger hun i en pressemeddelelse.
Fra tavshed til fælles handling
Særligt dokumentaren Sexisme i Musikbranchen fra DR i 2024 satte gang i en ny bølge af debat og efterspørgsel på handling. En af dem, der stod frem i dokumentaren, var sangskriver Mathilde Falch, som også har været med i Lyden af mod-projektet.
“Jeg tror, at vi, der var med i dokumentaren, oplevede en tavshed fra musikbranchen efterfølgende. Man fornemmede, at det var et lidt ensomt og usikkert sted at stå. Det har overrasket mig positivt, hvor mange der gerne vil være med til at skubbe til branchen på en positiv måde, så den bliver et godt sted at være for alle slags mennesker,” siger hun i en pressemeddelelse.
Et projekt med bredt bagland
Projektet har samlet både musikere og centrale aktører som Universal Music, Queer Music Agency, Radar, VoxHall, Spot Festival, DR, Alice og flere. Derudover har organisationer som Dansk Musiker Forbund, Dansk Live, Koda, Autor, JazzDanmark og Dansk Artist Forbund deltaget.
For Esben Marcher, direktør i Dansk Live, er det afgørende, at arbejdet med inklusion rækker ud over de enkelte initiativer.
“Vi står nu med en stærk viden om, hvordan man arbejder med inklusion i de enkelte organisationer. Nu handler det om at løfte blikket og dele de gode erfaringer og redskaber på tværs af branchen, så vi sammen kan skabe en mere inkluderende og repræsentativ musikscene."
Læs også: Ny politisk aftale skal beskytte musikere mod digital manipulation
Også Tuborgfondet bakker op og lægger vægt på særligt de unges vilkår i musikbranchen.
“Med den afsluttende rapport i projektet bevæger vi os fra enkeltpersoners fortællinger til en samlet kortlægning af de strukturer, der gør sexisme til et vedvarende problem i musikbranchen,” siger Trine Nielsen, forperson i Tuborgfondet. “Nogle aktører er allerede i gang og viser både vilje og mod til at afprøve nye formater til inklusion og tryghed. Den udvikling vil vi gerne være med til at skubbe på.”
I foråret 2024 undersøgte GAFFA, hvordan kvinders oplevelser med at blive underkendt, glemt eller miskrediteret i deres fag ikke et nyt fænomen i musikhistorien. I artiklen bragte redaktionen en række anonymiserede vidnesbyrd fra kvinder i dansk musikliv, og post doc i Musikvidenskab Katrine Wallevik forklarede blandt andet, at kunstneren historisk set altid har været en mand, hvilket derfor stadig skaber ekko i nutidens musiklandskab:
- “Det mandlige” og den mandlige krop er gennem historien blevet behæftet med idéen om den gode kvalitet og kunstnerisk autoritet. Hvis vi skal have mere ligestilling, bliver vi nødt til at ændre vores opfattelse af, hvad der skal til for at lave god kunst, fordi det historisk set er forbundet med noget, som mænd gør, og altid har gjort. Kvinder i kunsten har i dag, ligesom tidligere, svært ved at blive set og anerkendt for andet, end at de er kvinder. Kønnet - når det kommer til kvinder - kommer desværre stadig ofte før det kunstneriske udtryk i andres vurdering af kunsten.
