De fem topscorere bliver nu skrevet ind på den nationale fortegnelse over immateriel kulturarv, som er første skridt mod en optagelse på UNESCOs globale liste.
Hvad er egentlig mest dansk? Hvis man spørger de næsten 60.000 deltagere i Kulturministeriets store folkehøring, er svaret klart: Højskolebevægelsen, pølsevognen, håndbold, foreningslivet og det danske tillidssamfund er de stærkeste bud på, hvad der udgør vores levende kulturarv.
Læs også: Morgensangmissionen: Nu synger over halvdelen af landets grundskoler
De fem topscorere bliver nu skrevet ind på den nationale fortegnelse over immateriel kulturarv – et vigtigt første skridt på vejen mod optagelse på UNESCOs globale liste, hvor blandt andet franskmændenes baguette og cubanernes rumba allerede figurerer.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt glæder sig over danskernes store engagement i høringen:
“Vores kulturarv binder os sammen som folk. Det er livsvigtig eliksir, der skaber glæde, fællesskab og samhørighed i vores land. Derfor er jeg også meget stolt over, at så mange danskere har deltaget i afstemningen om, hvad der er særlig dansk levende kulturarv. Danskerne har – blandt virkelig mange gode bud – valgt højskoler, pølsevogne, håndbold, foreningsliv og tillidssamfundet. Nogle fremragende valg, som siger meget om os danskere. Det er her, vi mødes høj som lav og danner fællesskaber. Så måske er konklusionen, at det mest danske egentlig er at omgås hinanden og dele gode oplevelser?," udtaler ministeren i en pressemeddelelse og tilføjer:
"Cubanerne har rumbaen, franskmændene har baguetten, og japanerne har fået sakebrygning optaget på UNESCOs liste. Jeg håber, vi snart ser pølsevognen på UNESCOs liste sammen med de andre gode danske bud.”
Musikalske elementer lavt placeret
Selvom der var musikalske elementer blandt de 20 nominerede – blandt andet fællessang, revy og Bournonville-ballet – opnåede de relativt få stemmer. Fællessang endte på en 15. plads med 1.263 stemmer, mens revy og Bournonville-ballet lå endnu lavere.
H.C. Andersens eventyr og det klassiske danske smørrebrød klarede sig bedre, men det var altså højskolelivet og pølsevognen, der løb med æren. Her må man naturligvis ikke glemme, at højskolerne også har en stærk tradition for fællessang, hvor de fleste danskere på et tidspunkt har sunget fra den blå Højskolesangbog.
læs også: Dansk Erhverv udvælger Anya som en ud af 25 kvindelige iværksættere i 2025
