Snart indtager The Bear-stjernen Jeremy Allen White rollen som den legendariske musiker Bruce Springsteen.
Den første trailer til den nye Bruce Springsteen-film Deliver Me From Nowhere er netop blevet offentliggjort. Klippet viser et glimt af The Bear-stjernen Jeremy Allen White i rollen som Springsteen, mens han skaber det ikoniske album Nebraska fra 1982.
Traileren byder også på Jeremy Strong som Springsteens manager Jon Landau, Marc Maron som producer Chuck Plotkin, Johnny Cannizzaro som Steven Van Zandt samt flere andre. Se traileren nederst i artiklen.
Læs også: Rod Stewart tager afstand fra Donald Trump
Deliver Me From Nowhere får premiere i amerikanske biografer fredag den 24. oktober 2025. Ifølge Kino afventes der fortsat en dansk premieredato.
Udover de allerede nævnte skuespillere medvirker også Paul Walter Hauser som guitarteknikeren Mike Batlan, Stephen Graham som Bruce Springsteens far Doug, Odessa Young som kærlighedsinteressen Faye, Gaby Hoffman som Springsteens mor Adele og David Krumholtz som Columbia Records-chefen Al Teller.
Filmens producere er Scott Cooper, Ellen Goldsmith-Vein, Eric Robinson og Scott Stuber, mens de udøvende producere er Tracey Landon, Jon Vein og forfatter Warren Zanes.