Nyhed

Rapstjerne lægger op til flere samarbejder med Taylor Swift

Den amerikanske rapper beskriver Taylor Swift som sit drømmesamarbejde.

I et interview med Rolling Stone beskriver den amerikanske rapper Ice Spice, at Taylor Swift er hendes drømmesamarbejde. Hun åbner samtidig op om, hvordan venskabet med popstjernen opstod i forbindelse med deres fælles optrædener.

Læs også: Ice Spice undskylder efter kontroversiel optræden på australsk festival

"Hun tog mig med alle tre dage i New Jersey under sin Eras Tour. Det var vanvittigt. Jeg kunne ikke høre noget som helst, fordi der var så mange mennesker. Men jeg vil helt klart gerne arbejde sammen med hende igen," forklarer Ice Spice, med det borgerlige navn Isis Naija Gaston.


Under en af koncerterne i New Jersey udtrykte Taylor Swift også sin beundring for rapperen fra scenen:

"Jeg lytter næsten kun til hendes musik - hver dag, hele dagen - for at gøre mig klar til turnéen. Jeg har aldrig mødt nogen, der har været så forberedt, nysgerrig og fokuseret," fortalte popmusikeren til sit publikum.

Deres første samarbejde, en remix-version af Taylor Swift-sangen "Karma", udkom i 2023 og markerede begyndelsen på et meget omdiskuteret venskab mellem de to kunstnere.


Hør samarbejdssangen "Karma" nedenfor. 

Læs også: Efter mangeårig pause udsender neo-soul-ikon ny single


Denne artikel blev oprindeligt bragt af GAFFA Sverige og er her oversat af GAFFA Danmarks redaktion.

ANNONCE