Nyhed

Motown-stjerne afviser overgrebsanklager: "Hæslig metode"

Repræsentanter for Motown-stjernen kalder anklagerne for "et bizart teater"

BEMÆRK: Denne artikel omhandler seksuelle overgreb. Har du været udsat for voldtægt – eller er du i tvivl, om det er det, der er sket? Du kan ringe anonymt døgnet rundt til Lev Uden Vold-hotlinen på tlf. 1888.

For nylig kom det frem, at fire kvinder, der tidligere har været ansat som hushjælp hos Smokey Robinson, anklagede ham for seksuelle overgreb, vold, ulovlig frihedsberøvelse, kønsbaseret vold og urimelige arbejdsforhold. De fire kvinder sagsøger ham for i alt 50 millioner dollars i erstatning, svarende til 330 millioner danske kroner, men nu svarer Smokey Robinsons advokat på anklagerne, som han afviser. 

Læs også: Beyoncé fjerner videoindhold efter juridisk påbud

”Efterhånden som sagen skrider frem, vil beviserne – det afgørende element, der guider os – vise, at dette blot er en hæslig metode til at forsøge at afpresse penge fra en 85-årig amerikansk ikon – nærmere bestemt 50 millioner dollars,” udtaler advokat Christopher Frost i en erklæring, som bliver citeret af blandt andet Digital Music News.

Også Robinsons hustru, Frances Gladney, er en del af søgsmålet, da kvinderne hævder, at hun ikke har gjort noget for at forhindre situationen, og samtidig har råbt ad kvinderne og brugt racistiske og nedsættende udtryk. Ifølge sagsøgerne fandt overgrebene sted mellem 2007 og april 2024, hvor Robinson flere gange skulle have kaldt kvinderne ind på et soveværelse og der tvunget dem til uønsket seksuel kontakt. Dette skulle være sket med Frances Gladneys vidne, men uden overgrebene blev stoppet.

Alle sagsøgere optræder med det anonymiserede pseudonym Jane Doe, og ifølge retsdokumenterne, som Digital Music News er i besiddelse af, hævder en af kvinderne, at hun blev overfaldet syv gange, mens en anden siger, at hun blev voldtaget ”uden kondom” mindst 23 gange.

Kvinderne skal desuden have været underbetalt, ikke fået lov til at holde pauser og ikke modtaget løn for arbejde udført i højtider.

Læs også: Zach Bryan sælger katalog for historisk beløb

Smokey Robinsons advokat, Christopher Frost, kalder anklagerne for falske: 

”I denne proces har vi været vidne til et bizart teater under tirsdagens pressekonference, hvor sagsøgernes advokater fremlagde modbydelige og falske anklager mod hr. og fru Robinson.” Advokat Christopher Frost tilføjer derudover, at man ikke kommer til at udtale sig yderligere om sagen, mens den står på:

”Vi vil udtale os yderligere om sagen, i takt med at vi energisk forsvarer vores klienter mod disse falske anklager og arbejder for at beskytte deres gode navn.”

85-årige Smokey Robinson var en af hovedarkitekterne bag Motown-bølgen og var blandt de ledende figurer i pladeselskabet Motown Records, der har udgivet musik for navne som The Jackson 5, Marvin Gaye og The Surpremes. I 2019 medvirkede han på Anderson.Paaks album Ventura på sangen "Make It Better", og Smokey Robinson udgav for nylig sit seneste album What the World Needs Now den 25. april.

læs også: Universal Music afviser anklager fra Drake i højspændt retssag

ANNONCE