Nyhed

Orange Scene-åbneren er klar med sit debutalbum

Syv singler banede vejen til Orange Scene, men nu har hendes diskografi fået vokseværk.

Popkometen Annika har netop annonceret, at hendes debutalbum udkommer i nat. Nyheden delte hun på sin Instagram sammen med et billede, der formodentlig er albummets cover.

Læs også: Mød Annika: Den 20-årige popkomet, der skal åbne landets største scene

Annika holder sine kort tæt til kroppen og røber hverken titel eller trackliste. Hendes nuværende diskografi tæller syv singler, hvoraf fem er samlet på ep'en Nye tider fra maj 2024, samt to features. I nat tilføjer hun kronen på værket med sit debutalbum, der udkommer forud for debuten på Roskilde Festivals Orange Scene, som hun har fået æren af at åbne til sommer.


Artiklen forstætter efter opslaget.


Den 20-årige Annika sparkede sin karriere i gang sidste år, hvor hun også placerede sig på hitlistens årsopgørelse over de mest streamede sange i Danmark i 2024 samt på Spotifys liste over de mest spillede danskere i udlandet med hitsinglen "Så længe jeg er sexy", der kravlede op på en tredjeplads. Hun står midt i sit store gennembrud og har vundet priser som Årets Talent ved Carl Prisen 2025 samt Årets Nye Danske Navn ved Danish Music Awards 2024.

Læs også: Kommentar: Roskilde Festival 2025: Stadig for ung, stadig for gammel, stadig ved at miste grebet

I forbindelse med Roskilde-annonceringen udtalte festivalens musikchef, Thomas Sønderby Jepsen, at Annika "rammer lige i hjertet med en ærlig og ufiltreret følsomhed. Med sange, der kredser om livet som ung, er hun på mange måder også en stemme for sin generation. Hun har en energi, der kan udfylde selv de største scener, og nu er hun klar til at skrive sig ind i historiebøgerne som åbner af Orange Scene på Roskilde Festival," forklarede han i en pressemeddelelse, hvortil Annika svarede:


"Jeg har stået foran Orange Scene utallige gange og set en masse sindssygt dygtige artister spille. Det er så overdrevet, at jeg får lov til at stå på samme scene som dem. Det glæder jeg mig helt vildt til," lød det fra den spirende musiker.

Varm op til nattens albumudgivelse her:


Læs også: Her er de mest spillede danskere i udlandet i 2024

ANNONCE