Stigning er især markant inden for kultur, viser en ny undersøgelse.
”Det er første gang i de 20 år, vi har undersøgt danskernes frivillige arbejde, der er sket en stigning. Det er bemærkelsesværdigt,” siger Helle Hygum Espersen, som er chefanalytiker i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), på deres hjemmeside.
Læs også: Hvorfor har festivalerne pludselig svært ved at rekruttere frivillige?
Udtalelsen relaterer sig til en undersøgelse af danskernes frivillige arbejde, som er foretaget siden 2004, og hvor man for første gang i 20 år nu ser en stigning inden for, hvor mange danskere der arbejder frivilligt. I det forgangne år brugte de frivillige kræfter i gennemsnit 18 timer om måneden på ulønnet arbejde, og man anslår, at 40 procent af danskerne arbejdede frivilligt i 2024. Til sammenligning var det 36 procent af danskerne, der arbejdede frivilligt i 2020.
Ifølge rapporten, der er finansieret af Social- og Boligministeriet, er stigningen især markant inden for idræt og kultur samt det sociale område, hvor fem procent ud af de i alt 40 procent arbejder inden for kulturområder såsom museer, lokalhistoriske arkiver og sangkor. Stigningen tilskrives særligt, at det ældre segment af borgere i højere grad arbejder frivilligt, mens selv samme gruppe i dag lever længere og har et bedre helbred.
Trods de opadgående tal, er der dog sket et skifte i nedadgående retning for såkaldt tidsbegrænset frivilligt arbejde, der blandt andet omfatter frivillighed på festivaler og andre kulturbegivenheder:
"I 2020 var 20 procent af befolkningen, der havde udført tidsafgrænset frivilligt arbejde, er andelen i
2024 nede på 7 procent af befolkningen," konkluderer rapporten, der dog samtidig understreger, at Covid-19-pandemien "ikke har ændret frivilligheden i Danmark i noget væsentligt omfang", og at rapporten finder "en høj grad af stabilitet i tallene".
Læs også: Ny alliance styrker vidensgrundlaget for dansk kulturliv
Generelt er flere mænd end kvinder frivillige, men tendensen er her aftagende. Kvinder ligger dog fortsat foran mændene, når det gælder "uformel hjælp og omsorg", som når man eksempelvis hjælper naboen med at handle ind eller andre gøremål.
Rapporten konkluderer også, at der er færre frivillige i det store byer, mens de tyndt befolkede områder har flest. Den samme tendens blev belyst i 2024, hvor en kulturvaneanalyse fra Syddansk Universitet forklarede, hvorfor frivilligheden blomstrer i provinsen, men kæmper en hård kamp i byerne. I visse regioner er der stærke traditioner for frivilligt arbejde, hvor især Bornholm og Nordvestjylland skiller sig positivt ud, mens København og Frederiksberg har færre frivillige. Kulturvaneanalysen understreger, at bylivets tempo og det pres, borgerne oplever, kan gøre det sværere at finde tid og overskud til frivillige engagementer.
læs også: Nyt nationalt musikprojekt skal styrke kreativitet og fællesskab i landets SFO'er
