Nu er det bekræftet, at 1975, Neil Young og Olivia Rodrigo bliver hovedartister på den britiske festival.
I går blev navnene til Englands største festival, Glastonbury, offentliggjort. Spilleplanen indeholder omkring 90 navne, herunder Charli XCX, Raye, Tom Odell og The Libertines.
Læs også: Festival melder udsolgt efter 35 minutter
Årets hovedartister bliver Neil Young, 1975 og Olivia Rodrigo, som alle har spillet på festivalen tidligere. Det er dog første gang, at 1975 og Rodrigo er hovedartister. De mindre sceners største navne er Charli XCX, The Prodigy og Loyle Carner.
Derudover spiller Alanis Morissette og den nyligt Grammy-belønnede Doechii på festivalen for første gang.
Festivalen finder sted mellem 25. og 29. juni. Næste år tager festivalen dog en pause for at lade naturen komme sig.
LÆS OGSÅ: Tre scoops i dagens Spot-annoncering
Denne artikel blev oprindeligt bragt i GAFFA Sverige og er oversat til dansk af GAFFA Danmarks redaktion.