Nyhed

Ikonisk band skal kuratere det første VM halftime show nogensinde

"Dette vil være et historisk øjeblik for Fifa World Cup og en optræden, der matcher verdens største sportsbegivenhed," lyder det fra Fifas præsident.

Coldplay kommer til at spille en central rolle i forberedelserne til det første officielle halftime show ved en VM-finale. Showet, som Fifa kalder "et historisk øjeblik", finder sted den 19. juli 2026 på MetLife Stadium i New Jersey under verdensmesterskabet i fodbolds sidste kamp.

Læs også: De fem største skandaler til Super Bowls halftime shows

Det er første gang i Fifas historie, at en halvleg dedikeres til et sceneshow. Ideen er inspireret af de ikoniske Super Bowl-halftime shows kendt fra de amerikanske fodbold mesterskaber. Fifas præsident, Gianni Infantino, delte nyheden via Instagram og takkede især Coldplays frontmand, Chris Martin, og bandets kreative direktør, Phil Harvey, for deres engagement.


"Dette vil være et historisk øjeblik for Fifa World Cup og en optræden, der matcher verdens største sportsbegivenhed," skrev Infantino i opslaget.

Læs instagram opslaget her. Artiklen fortsætter nedenunder.

Coldplay vil i den forbindelse hjælpe Fifa med at udvælge artister til både pauseunderholdningen og til en særlig koncert på Times Square i dagene op til finalen. Bandet er ikke fremmed for store live-begivenheder – de stod blandt andet i spidsen for Super Bowl-halftime-showets 50-års jubilæum i 2016, som også bød på gæsteoptrædener fra Beyoncé og Bruno Mars.

Planerne for halftime showet er endnu ikke afsløret i detaljer, men det forventes, at showet vil indeholde en 15-minutters optræden med flere artister, ligesom til Super Bowl halftime showet. Der afsættes normalt 25-30 minutter til hele produktionen, inklusiv opbygning og nedtagning af scenen.


VM-slutrunden i 2026 vil blive afholdt i et samarbejde mellem værtsnationerne USA, Canada og Mexico.

LÆS OGSÅ: De største højdepunkter fra Brit Awards 2025

ANNONCE