Nyhed

Julen varer lige til påske – duo annoncerer julekoncerter

Duoen lover julestemning, når de atter inviterer til julekoncerter i kirker og koncerthuse landet over.

Katrine Muff og Johannes Langkilde lover julestemning, når de to værter fra DR's Fællessang atter inviterer til julekoncerter i kirker og koncerthuse landet over. Koncertrækken starter i Støberihallen i Hillerød den 27. november og slutter i Ansgars Kirke i Odense den 21. december. 

Læs også: Moonjam og Back to Back slår hovederne sammen på dansk festival

Som centrum for koncerterne står elementer af fællessang og et bredt repertoire, der spænder over traditionelle julesange fra nær og fjern, elskede højskolesange og duoens personlige favoritter fra den danske og engelske musikskat. Det oplyser en pressemeddelelse. 


Om valget af musik fortæller Johannes Langkilde i pressemeddelelsen: "Vi har sammensat en række sange, som jeg håber får alle til at gå hjem med følelsen af, at det var godt, vi netop spillede dén sang, fordi den betyder noget særligt for dem. Jeg synes, det er en fantastisk mulighed for at komme vidt omkring i julemusikken." 

Katrine Muff tilføjer: "Jeg vil faktisk gå så langt som at sige at der er julestemningsgaranti. Alle kan være med og føle sig favnet i denne her koncert ligegyldigt hvor man er på julebarometeret. Der er noget til alle."

Billetter kan købes her.  

LÆS OGSÅ: Sådan har vi anmeldt TV-2's album gennem tiden

ANNONCE