Nyhed

K-pop-stjerne retter kritik mod underholdningsindustrien

Stjernen fortalte til sine fans, at hun blandt andet skulle give besked, hvis hun skulle bruge toilettet - også i sin fritid.

K-pop-industrien har længe fået kritik for rigide fabrikssystemer og høje perfektionskrav for deres stjerner. I 2024 kunne man følge en række K-pop-artister i Apple+-dokumentaren K-pop Idols, der blandt andet fortalte om, hvordan man skulle følge regler for, hvor meget og hvilken mad man må spise, hvordan man skal tale, og hvordan man skal se ud. 

Læs også: De fem vigtigste K-pop-samarbejder med internationale stjerner lige nu

"Jeg spiste kun ét æg om dagen (...) Jeg tabte omkring 7 kg," sagde Cravity-medlem Wonjin i dokumentaren.

Nu tilslutter Danielle fra den succesfulde gruppe NewJeans (også kendt som NJZ) sig debatten. Danielle medvirkede på en livestream på gruppens Instagram-profil den 15. marts 2025, hvor hun fortalte om sine oplevelser, da hun var trainee i K-pop-industrien. 

"Da jeg var trainee, var der tidspunkter, hvor jeg inderst inde vidste, at noget var galt, men jeg tvang mig selv til at tro, at det var normalt, og at alt, hvad der skete med mig, var helt normalt." 

NewJeans består af fem medlemmer og debuterede i 2022 med singlen "Attention". NewJeans er blandt de mest succesfulde K-pop-grupper, og i 2023 var de den ottende bedst sælgende artist i verden, ifølge musikselskabernes brancheorganisation IFPI.

Læs også: K-pop-stjerne åbner op om grænseoverskridende fan-adfærd

Danielle fortalte til sine fans på livestreamen, at man skulle give besked, hvis man skulle på toilettet, og at man "konstant blev overvåget", selv når man havde fri. Derudover oplevede hun, at hendes kost også blev kontrolleret, og at hun ikke selv kunne bestemme, hvad hun spiste:

"Jeg kan huske, at jeg skulle tage billeder af det, jeg spiste, før jeg faktisk måtte indtage det. Jeg var nødt til at sende billeder til vores manager, som så skulle godkende det," siger Danielle og tilføjer, at tankegangen stadig sidder i hende, selvom hun ikke længere er trainee. 

NewJeans blev skabt af det sydkoreanske underholdningsselskab Hybe, som er blandt de største og mest magtfulde all around-selskaber i K-pop-industrien. Der foregår lige nu en igangværende konflikt mellem NewJeans og Hybe, som startede i 2024. Konflikten startede med, at Hybe anklagede NewJeans CEO Min Hee-jin for at forsøge at overtage gruppen, mens Min Hee-jin anklagede Hybe for at føre konkurrence mellem NewJeans og Hybes andre K-pop-grupper bestående af kvinder.

Læs også: Otte nye K-pop-bands, du skal kende

NewJeans har offentligt støttet Min Hee-jin og har også udtalt sig kritisk til medierne om arbejdsforholdende hos Hybe. Konflikten ledte til flere sammenstød, og NewJeans har efterfølgende kæmpet for at ophæve deres kontrakt med Hype. Den 14. december 2024 åbnede de en ny Instagram-konto med navnet @jeanzforfree, og den 7. februar lancerede de deres nye navn NJZ. Der er endnu ikke sat et punktum i den igangværende konflikt, og selvskabet ADOR, som Hybe står bag, indgav den 13. januar 2025 et fogedforbud ved retten i Seoul for at forhindre gruppens medlemmer i at indgå selvstændige kommercielle aftaler, mens konflikten ikke er afsluttet. 

læs også: Ugens K-popdatering: Fra månen til seerrekord






ANNONCE